11. Det sidste om Galapagos.
Så er vi lige landet i Quito igen, efter en helt fantastisk uge på Galapagos. Det er faktisk svært at beskrive, og indtrykkene har ikke helt lagt sig endnu. Men vi har vadet rundt mellem søløver, leguaner og rød og blåfodede bubbies. Vi har svømmet med kæmpe havskildpadder, hajer, rokker og de smukkeste fisk. Vi har badet fra pangaen (gummibåden) og vi har været på de smukkeste strande man kan tænke sig. Det tager for lang tid at sende billederne herfra, så hvis i vil have nogle, vil jeg meget gerne sende nogle når vi kommer hjem.
Vil ikke skrive mere i dag, synes jeg har lidt svært ved at fortælle lige nu, måske sætter jeg mig ved pc’en i morgen og sender lidt..
Mange hilsner fra 2 piger som er fyldt med oplevelser.
Næste dag
Nu prøver jeg at skrive lidt. Det har været et problem at finde en pc der kunne tage billederne og der er ikke meget ved at få brev uden billeder.
Galapagos består af over 100 øer og kun de 3 af dem er beboede. 97 procent af Galapagos er indrammet i et stort reservat, det vil sige at kun 3 procent bliver brugt til andet. Meget af dyrelivet på Galapagos er allerede blevet ødelagt på grund af menneskene. De har bragt hunde, køer, geder, heste, høns og selvfølgelig rotter til øerne. I de sidste 10 år har man lavet en storstilet auktion for at få fjernet alle disse dyr som har truet Galapagos, og det er faktisk ved at lykkes.
Det er kun ganske få steder på øerne at man overhovedet må komme, bådene har nogle ganske få steder de kan lægge til og derfra er der små stier der fører turisterne ind i et lille område de kan få lov at se. Man må kun være på stien som er ca. 2 meter bred og mellem 1 og 2 km lang, resten af øerne må ikke betrædes. Derudover er der nogle få områder hvor folk som arbejder med forskning af Galapagos, kan få lov at komme. Det er strengt forbudt at røre dyrene, og jeg skulle hilse og sige at det er meget svært at lade være. Når der kommer en lille søløveunge hen imod dig og græder som et lille barn og kigger på dig med sine store brune øjne, ja så har man bare lyst til at kæle med den. Vi så flere døde søløveunger på strandene og det var helt naturligt. Hvis en søløve allerede har en unge og får en til, har den ikke mælk nok til dem begge, hvis den første unge er stor nok, kan den ende med at få overbevist moderen om at den skal ha, selv om hun kæmper og kæmper for at jage den væk, så den lille ny kan fæ mælken.
På en af øerne, San Cristobel, ligger Darwin centeret, her bor lonesome george, en meget gammel skildpadde, som er den eneste der er tilbage af sin art, man har prøvet at sætte 2 hunskildpadder af en anden race ind til ham, for at se om der kunne komme noget ud af det, men det er ikke lykkedes endnu, og selv om det skulle lykkes, vil de unger ikke kunne reproducere, så det vil alligevel kun være en stakket frist.
På denne ø var vi også oppe i højlandet, her er et område hvor kæmpeskildpadderne kommer for at spise alt det grønne, og jeg har aldrig i mit liv set så store skildpadder, de var kolonorme.
Der er også 5 forskellige slags leguaner på øerne og de fleste af dem findes ikke andre steder i verden. Ligeledes de fugle der er her, er så anderledes end fugle man ser andre steder. Mange af dem bliver på øerne og de har derfor udviklet sig efter forholdene her. Nogle kan ikke flyve, nogle kan ikke gå ned på vandet, nogle opholder sig kun i det lave buskads og nogle bliver i sandet.
Strandene er så flotte og vandet så smukt at man bare vil ud i det, hvilket vi også var rigtig mange gange. Den ene dag hoppede vi i fra båden ved noget der hedder Devils nose, så svømmede vi efter vores Dive/snorkel master omkring en klippeø og det var fantastisk, søløver omkring os, pingviner, hajer, rokker så store som et spisebord lå på bunden, havskildpadder lige under os, og fisk i tusindvis, vi var ude 1 time. Da vi kom tilbage til båden havde kokken lavet varm chokolade til os....ummmm.
Som regel havde vi 2 - 4 timer om dagen, hvor vi bare kunne ligge på dækket og slappe. Ellers var der 2 ture ind på øerne om dagen hvor vi gik omkring fugle, leguaner og selvfølgelig hundredevis af søløver.
Pelikaner og fregatfugle fulgte båden når vi sejlede, ligesom delfiner et par gange og når vi lå for anker, kredsede hajerne om båden.
Det var en fantastisk uge, bare den havde været lidt længere, men alting har en ende og måske kan man komme tilbage en anden gang.
Vi er nu i Quito og i aften tager vi flyet til Atlanta. Så dette bliver nok mit sidste rejsebrev.
I denne uge er der kæmpe fest i Quito, de fejrer deres uafhængighed, så Sofie og jeg har været til tyrefægtning på Quitos store arena. Det var en stor oplevelse. Jeg bryder mig ikke rigtig om det, men de var meget dygtige og adrenalinet kom da op på pumperne nogle gange.
Vi skal være i Atlanta i 11 timer i morgen, men vi bliver hentet af min veninde som bor der, så kan vi sikkert få et varmt spabad og noget rent tøj på inden vi tar det sidste fly hjem i morgen aften.
Vi glæder os til at komme hjem...rugbrød, mælk, tun med mayo og meget mere.
Men det har været en fantastisk måned som ingen af os nogensinde vil glemme.
